Sandt at sige er der umiddelbart ikke meget sofastykke over Frodo Mikkelsens billeder, malet eller sprayet i ofte fræsende fosforiserende nuancer af farveskalaens grønne, blå og røde toner og med motiver, som kan henlede tanken på pladecovers fra rockmusikkens Heavy og Death Metal.
Faktisk er hans kranieportrætter ikke specielt morbide, men med få undtagelser lige så imødekommende, som de mere fremkommelige forgængere fra kunsthistoriens store udbud af stillebens, hvor kranier, frugter og blomster – liv og død - hygger sig side om side.
De er også uhyre fornøjelige i Frodo Mikkelsens håndtering. Humor og protest går nemlig hånd i hånd hos Mikkelsen, som har vakt opmærksomhed i såvel den danske som svenske kunstverden, siden han i 2001 debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling. Her har han udstillet flere gange, ligesom han har udstillet på et halvt hundrede separat-og gruppeudstillinger og i kunstforeninger landet over samt i Stockholm og Malmø.
Frodo Mikkelsen, der som barn dyrkede piratskibe og sorte flag med dødningehoveder, starter sin kreative produktivitet, da han som 10-årig spraymaler sit første betonmaleri og en årelang karriere som streetartist og hardcore grafittimaler.
Det er blevet til rigtig mange betonvægge og togvogne i årenes løb, og de stockholmske tunneller er blevet begavet med mange malerier fra Frodo Mikkelsens hånd i den periode, han boede i et hippiekollektiv i den svenske hovedstad.
Det er i kollektivet, der er udstyret med et atelier, at han begynder sin indendørskarriere som kunstner i mere traditionel forstand.
I traditionel forstand skal tages med mere end et gran salt. For Frodo Mikkelsen modsiger gerne malerkunstens mere eller mindre uskrevne love. Og det gør han bevidst.
Når galleriverdenen fortæller ham, at man ikke kan ”sælge kranier”, så maler han kranier. Når han får at vide, at hvid baggrund eller umalede lærreder som baggrund er udtryk for, at man som kunstner ikke tager stilling til fladen, så dyrker han med største selvfølgelighed den hvide baggrund som en udfordring.
Frodo Mikkelsen siger, at han ikke var blevet det, han er i dag, uden at have lagt vejen om grafittien. Alligevel arbejder han bevidst med at frigøre sig fra de klichefyldte elementer i grafittikunsten, som kunne låse ham fast. Reminiscenserne af grafittien i udstillingens billeder ses i de sorte konturer og hans miks af acryl og spraymaling. Men der er også inspiration fra kunstnere som Andy Warhol, Sigmar Polke’s prikker og Per Kirkebys striber at spore.
Når det drejer sig om hovedvægten i udstillingen, kranierne, er den tidligere hardcore fremstilling afløst af et udtryk, der henter inspiration fra de
mere glade og mere kitschede udgaver, som man i dag finder i dødekulten fra den mexicanske ”De dødes dag”, hvor død er renset for frygt eller tristesse.
Jeg er glad for at kunne præsentere Frodo Mikkelsens 25 nye malerier, der varierer fra 30 x 30 cm og op til 160 x 150 cm.
Frodo Mikkelsen
”Der findes traditioner for ungdom. En undersøgelse af populærkulturens Fragmenter.
Løsdele af tolkende sammenstød.
Vi må starte forfra i en Kælder neden under samfundet.
Lyset falder ind som dagligt barbari: Trommelyde fra gaden.
Til frokost spiser vi sprog og advarsler, på gulvet Ligger paletbilleder.
Det skal nok gå, hvis der er modstand nok.
Frodo Mikkelsen kigger ud”.
Paardekooper
