|
|
 |
50 x 50 x 50
fra fredag d. 6. november
til fredag d. 27. november
åbningstider tirsdag-søndag kl. 15-18
fernisering torsdag d. 5. november fra kl. til kl.17-20
Billedkunstneren Frodo Mikkelsen har samlet ti af den yngre kunstscenes skarpeste yngre billedkunstnere til galleriets novemberudstilling.De viser malerier, grafik, fotos, collager og tegninger - ialt 50 værker skabt specielt til udstillngen og alle i det bestilte format 50 cm x 50 cm. Kunstnerne er Mette Boel, Lea Guldditte Hestelund, René Holm, Frodo Mikkelsen, Rasmus Eckehardt Poulsen, Beinta Av Reyni, Eva Roel, Luise Sejersen,Eva Toft og Rikke Villadsen.
Der er knald på og vidt forskellige kunstneriske udtryk og budskaber på '50 x 50 x 50'. De repræsenterede kunstnere er både etablerede på større gallerier og udstillingsrum eller upcoming talenter. Nogle er akademiuddannede eller studerende på kunstakademierne i København, Malmø elller Göteborg, andre udgået fra kendte billedskoler, andre kommer fra Designskolen og andre igen er autodidakte. Hvem der kommer fra hvad, må tilskueren gætte sig til - og måske er det ligegyldigt. Alle deltagende kunstnere har nemlig klart definerede kunstneriske udtryk og fortjener at blive set!
|
 |
 |
 |
Seneste nyheder
|
 |
|
|