|
|
 |
Untitled Mixed Media Drawings – Duoudstilling
fra lørdag d. 18. august
til søndag d. 2. september
åbningstider
fernisering fredag d. 17. august
Den serie af mixed media drawings, som Thorsten Dennerline viser på galleriets augustudstilling 2007 under titlen ”Untitled Mixed Media drawings”, er skabt i 2005, men har ikke tidligere været vist i København. Serien er en fortsættelse af Dennerline’s flereårige udforskning af de storladne,brutale og golde landskaber i Argentina og Chile, som resulterede i de tematiske billedserier ”I Was There” 1 og 2, som er mixed media olie på lærred. Den serie, som galleriet udstiller, viser grafikeren Thorsten Dennerline.
I abstrakt ekspressionisme maler og tegner han i acryl og med blyant med virkelig nerve det liv, der er så fraværende på manipulerede farvefotos af forrevne bjergkæder og megastore rå containerskibe, der ensomt pløjer gennem Stillehavet og formelig oser af forfald og frit udslip af forurening. Thorsten Dennerline, som bor i Vermont og arbejder som professor i grafik, er amerikaner med danske rødder, idet hans mor er lyrikeren og sinologen Susanne Jorn og morfar Asger Jorn. Dennerline’s bearbejdning af fotos er inspireret blandt andet af Arnulf Rainer, Adrian Piper, Anselm Kiefer og ikke mindst Jorn’s berømte modifikationer, billeder, hvor Jorn maler videre på andre kunstneres lærreder. Men Thorsten Dennerline har sit helt eget billedsprog, og det er ikke mindst i billedseriens finurlige blyantstegnede miniaturer, lagt ned i acryl’en, at han demonstrerer en betagende kringlet humor. Der er i virkeligheden tale om 20 enkeltstående tegninger, men flere af dem hænger så meget sammen, at galleriet har valgt at indramme dem i fire triptycons, tre diptycons og to enkeltstående billeder.
|
 |
 |
 |
Seneste nyheder
|
 |
|
|